I Luxembourg ligger sagen C-12/25 Bisdom Gent hos EU-Domstolen. Spørgsmålet er, om GDPR giver en person ret til at få alle personoplysninger fjernet fra et katolsk dåbsregister i Gents stift i Belgien.
Den 25. marts 2021 bad en person stiftet om at slette oplysninger fra alle stiftsfiler, herunder dåbsregistret, under henvisning til databeskyttelsesforordningen. Stiftet slettede ikke notatet. I stedet blev der tilføjet en anmærkning om, at personen «forlod Kirken» på en given dato, og to diagonale streger blev trukket over indførslen.
Belgiske databeskyttelsesmyndighed beordrede den 19. december 2023 stiftet til at efterkomme anmodningen. Stiftet ankede. Ifølge Kommissionen for biskopkonferencerne i Den Europæiske Union var Gents løsning «ikke ideel» og svarer ikke til praksis i øvrige EU-lande. Kernen er dog ikke anmærkningens form, men om en civil myndighed kan kræve selve oplysningen om dåb slettet.
Dåbsregisteret som kirkelig retsstatus
Kommissionen fastholder, at dåbsregisteret er grundlaget for at fastslå en persons juridiske status i Kirkens interne retsorden. Et krav om sletning ville gribe direkte ind i organisationen og den institutionelle religionsfrihed. Biskopperne understreger, at sagen går ud over databeskyttelse og handler om det rum, EU-retten lader Kirkerne til at leve og organisere troen frit.
The baptismal register is the fundamental basis for establishing the juridical status of the person in the internal legal order of the Church,
De europæiske biskopper afviser, at EU har ret til at blande sig i dåbsregistre. Statens sekulære karakter betyder ifølge dem ikke kun, at Kirken skal holde sig fra politik, men også at staten skal holde sig fra kirkelige anliggender. Ingen regering – mindst af alt Den Europæiske Union – kan diktere Kirkens interne regler, lyder advarslen.
Kanonisk ret forbyder sletning
Biskopperne henviser til en note fra Dikasteriet for lovtekster af 7. april 2025. Kanonisk ret tillader ikke at ændre eller slette indførsler i dåbsregisteret, undtagen ved rettelse af skrivefejl. Registeret er den objektive dokumentation for sakramentale handlinger, som Kirken historisk har udført. Uden sikkerhed for dåb kan andre sakramenter ikke gyldigt meddeles. En præst kan ikke tillade dem, hvis dåben ikke er attesteret.
Noten slår fast, at dåbsregisteret ikke er en medlemsliste, men en fortegnelse over stedfundne dåb. Formålet er at bevidne en kirkelig historisk kendsgerning, ikke at attestere individuel tro eller medlemskab. En civil domstol, der omdefinerer registerets natur i strid med Kirkens selvforståelse, ville ifølge biskopperne pålægge Kirken et medlemsbegreb, der ikke hører til dens retsorden.
Sakramentsforståelse og autonomi
I katolsk lære fjerner dåben arvesynden med dens skyld og åndelige følger, herunder tabet af nåde. Biskopperne advarer om, at tvungen sletning kan vildlede troende og ikke-troende til at tro, at dåben kan gentages eller gøres valgfri – et indgreb i sakramentets substans. Rettigheder for dem, der vil forlade Kirken, kan ikke udstrækkes til at omforme teologien: at behandle registrene som rene medlemslister ville ændre både administration og teologisk refleksion, som er beskyttet af kirkelig autonomi.
LifeSiteNews har omtalt sagens forløb. Den endelige afgørelse kan afgrænse, hvor langt EU’s databeskyttelsesregler rækker ind i kirkelig selvstændighed.
