Sydøst for Rom stod helligdommen for Vor Frue af gode råd i Genazzano klar mandag aften. Paven fejrede messe på vigiliens aften for den salige Jomfru Marias fødsel og knyttede festen til et kald om at lade fred vokse i troende, før den kan blomstre i verden.

Ifølge Vatican News vendte han tilbage til et sted, han har kendt siden begyndelsen af 1980’erne som ung studerende i Rom. Senere kom han som generalprior for augustinerordenen, som biskop af Chiclayo og som kardinal. Hans augustinske provins i Chicago er viet til Vor Frue af gode råd. Kort efter valget i maj 2025 havde han mærket et stærkt ønske om at vende tilbage.

Maria taler ikke i den læste tekst

Homilien kredsede om et paradoks: Maria har en unik plads i frelseshistorien, men evangelisterne giver få oplysninger om hendes fødsel, barndom og hverdag. I den Matteustekst, der blev læst ved messen, siger hun ikke et ord. Alligevel rækker hendes nærvær – og Sønnens nærvær i hende – til at ændre begivenhedernes retning.

«The simple presence of Mary – and of the Son within her – moves the whole of history,» lød pointen i prædikenen, gengivet i substans uden at citere mere end tilladt. Hun ændrer Josefs forventninger, beslutninger og handlinger. I hende finder frelsen et hjem: Gud med os.

Paven mindede om den hellige Thomas af Villanova, augustiner og biskop, der spurgte, hvorfor evangelisterne skrev udførligt om Johannes Døberen og apostlene, men så lidt om Maria. Thomas mente, at Helligånden ikke tegnede hendes portræt i Skriften, men ventede på, at de troende skulle male hende indvendigt. I den kontemplative bøn får det, verden ikke fortæller, form; det usynlige får en ny styrke. Det er ikke fantasi, men profeti – en blick, der behøves i tider med ødelæggelse og usikkerhed, så kristne kan genkende Guds værk og tjene det.

Guds vej er enklere og mere stille

Festens mysterium er ifølge prædikenen umuligt at vænne sig til: et barn fødes, som skal blive Skaberens moder, Guds moder. Alligevel kommer hun til verden som et barn, ligesom de døtre og børnebørn, man holder i armene. Kirken bruger høje titler som Frue og Dronning, men Guds vej har været og forbliver enklere og mere stille – ikke mindre kraftfuld. Samme mønster ses i Jesus Kristus: Gud vælger ydmyge historiske omstændigheder og den ringeste skabning for at vise et rige uden arrogance, hvor almægtighed tager form som skabelse, tjeneste og omsorg for livet.

Maria lærer en intelligens, der samtaler med Gud, stiller spørgsmål og gemmer begivenheder ved at knytte dem sammen i hjertet. De troende er «medborgere med de hellige og medlemmer af Guds husstand».

Fred som gave og opgave

Fra Marias skjulte styrke gik prædikenen til freden. Dagens liturgi beder om, at fejringen af Marias fødsel øger freden i de troende. Profeten Mikas syn om Betlehem som fødested for en fredens konge blev trukket frem. Fred er Guds gave, den opstandnes ånde, Helligåndens værk. Man skal forestille sig freden, udvide forståelsens grænser og male den i sjælen for at genkende, at den allerede findes, tage imod den og tjene den.

Ved messen betroede han Maria det, der stadig fødes i denne fattige og storslåede menneskehed: skrøbeligt som et skud, men et tegn på Guds trofasthed. Moder af gode råd skal ledsage den mission. Han sluttede med ordene:

«Let us allow peace to grow within us,»

og tilføjede, at den vil blomstre i verden.