I Turkmenistan stod den katolske kirke næsten uden strukturer, da oblatpater Andrzej Madej ankom. Der fandtes ingen store menigheder. Alligevel åbnede hverdagen for møder med mennesker i et samfund, hvor muslimer udgør det store flertal.

Efter næsten 30 års tjeneste fortæller Madej til Vatican News, at målet var relationer bygget på respekt og fred. Han inviterede til te, talte med naboer og læste evangeliet sammen med dem. Omvendt blev han budt til bryllupper og begravelser og delte familiers glæde og sorg.

Te, samtaler og fælles liv

Missionen foregik side om side med muslimske naboer. Der var mulighed for at mødes, selv om kirken var lille og voksede langsomt. De daglige kontakter blev ifølge Madej en af de vigtigste sider af opgaven.

Han undgik religiøse debatter. I stedet lagde han vægt på at være til stede og lade evangeliet ses i måden, man behandler et andet menneske. Vidnesbyrdet skulle ikke kun være ord, men gæstfrihed, tålmodighed og omsorg.

«Where Christ comes, love comes with him,»

Citatet opsummerer den linje, han holdt fast i gennem årene. Hvor Kristus kommer, følger kærligheden med, lød hans overbevisning.

Første dåb ved påsken 2000

Skridt for skridt tog en katolsk gemenskap form. De første dåb blev fejret ved påsken i år 2000. Mennesker så kirken blive til for øjnene af dem, mindes missionæren.

Dåbene var ikke et slutpunkt. Menigheden levede videre uden store katolske rammer. Livet i fællesskabet måtte derfor bygges gennem gentagne møder, samtaler og tillid.

Respekt åbner for mødet

Årene har overbevist Madej om, at gensidig respekt baner vej for et ægte møde. Kristne kan leve blandt muslimer og samtidig holde fast i egen identitet, mener han. Grundlaget er relationer præget af fred.

Den holdning sletter ikke troen. Den flytter tyngden til et liv, der bærer vidnesbyrd. Evangeliet skal synes i handling mere end i polemik.

For den katolske kirke i Turkmenistan har arbejdet været uden hurtige resultater. En gemenskap er vokset frem gennem små skridt: en kop te, en samtale, en invitation og nærvær på de dage, der tæller for familierne.

Missionæren fra Oblaterne af den Ubesmittede Jomfru Maria (OMI) beskriver det som et liv blandt mennesker snarere end en kamp mellem religioner. Kirken blev til, hvor tillid fik lov at gro.