Peterspladsen fyldtes onsdag den 2. september, da paven åbnede en ny katekeserække om Andet Vatikankoncils pastoralkonstitution Gaudium et Spes. Dokumentet, godkendt og promulgeret den 7. december 1965, beskriver kirkens forhold til den moderne verden. Catholic World Report har dækket audiensen.
Han knyttede undervisningen til kirkens pligt til at granske tidens tegn i evangeliets lys. Holdningen udspringer ikke kun af et moralsk krav, understregede han. Nærhed til menneskeheden giver ifølge ham dybere greb om både historiske begivenheder og åbenbaringen.
Teknik, rigdom og sult side om side
Som eksempel på samtidens spændinger nævnte han videnskabelige og teknologiske fremskridt. De åbner stadig nye muligheder, men kun for nogle. Kendskabet til samfundets love er vokset, mens usikkerheden om retningen består.
En anden modsætning ligger i fordelingen af midler. Verden råder over rigdom, ressourcer og økonomisk magt, samtidig med at en stor del af jordens borgere stadig plages af sult og fattigdom. Bevidstheden om planetens fremtid vokser, uden at viljen til at opgive egoistisk forbrug følger med. Illusionen om, at krig er et effektivt middel til at bygge fred, blev også afvist.
Kristi inkarnation og kirkens pastorale væsen
Gaudium et Spes udgår fra kirkens pastorale karakter og fra en fornyet troskab mod Kristi mysterium. Paven beskrev det som «a renewed fidelity to the mystery of Christ who, by becoming incarnate, chooses to share our life.» Konstitutionen åbner med, at kirken gør menneskenes glæder og håb, sorger og angster til sine egne, især de fattiges og plagedes.
Derfor kan de troende ikke blive stående i passivitet eller ligegyldighed over for nyheder, historie og menneskers liv, især ikke midt i de hurtige og dybe forandringer i dag. De kaldes til at bære «the burdens of their brothers and sisters, especially those who are crushed by injustice, discrimination, and violence.»
Evangelii Gaudium og de fattiges plads
Han henviste til den apostoliske formaning Evangelii Gaudium, knyttet til pave Frans’ pontifikat. Der beskrives valget for de fattige primært som en teologisk kategori, ikke som en kulturel, sociologisk, politisk eller filosofisk sag. Kristen solidaritet forpligter til at gå ind i virkeligheden og afdække de modsætninger, der præger personligt og socialt liv.
I en tid med dybe skift og bekymrende ubalancer er kirken kaldet til at tjene mennesket. Det sker ved at lytte til hjertets dybeste spørgsmål og de længsler, der bor der. Nærheden til menneskeheden gør det muligt at forstå både historien og åbenbaringen bedre, lød budskabet fra Den Hellige Stol.
