Warszawa mærker spændingen. Det permanente råd i den polske bispekonference opfordrede den 26. august myndighederne til at skærpe indsatsen mod «incidents motivated by national animosity,» efter flere rapporter om sammenstød mellem polakker og ukrainere. Rådet henvendte sig samtidig til troende, ikke-troende og alle af god vilje om at søge forsoning og kristen kærlighed i forholdet mellem de to folk.

Politiet i Polen modtog 180 anmeldelser om hadforbrydelser mod ukrainere i årets første seks måneder. Det er omkring 30 procent flere end i samme periode 2025. Flere episoder er filmet og spredt på sociale medier i sommer. Ifølge The Pillar står udviklingen i kontrast til kirkens arbejde gennem mere end fire år.

Flygtningestrøm og kirkens indsats

Polen tog imod 1,7 millioner flygtninge efter Ruslands fulde invasion af Ukraine i februar 2022. En del rejste videre til andre EU-lande. De sluttede sig til en allerede bosat ukrainsk befolkning på omkring 1,3 millioner, hvoraf mange var kommet for at arbejde. Tal fra det polske udenrigsministerium viser, at 77 procent af polakkerne aktivt hjalp de nyankomne, mens 7 procent tilbød tag over hovedet i eget hjem.

Biskopperne minder om, at modtagelsen vakte beundring ude i verden. Kirken stod forrest via sogne og Caritas Poland. Polen leverer fortsat humanitær og militær støtte til Ukraine.

Historiske sår og politisk optrapning

Striden har en historisk kerne. Polen anerkender drabet på titusinder af polakker – mange kvinder og børn – som folkedrab. I 1943-44 gennemførte ukrainske nationalistiske styrker en kampagne af etnisk udrensning mod den polske civilbefolkning i Volhynien og Østgalicien under tysk besættelse og sovjetisk fremrykning. Bandera-fløjen i Organisationen af ukrainske nationalister og dens militære arm, den ukrainske oprørshær, forsøgte at fjerne den polske befolkning fra områder, de betragtede som del af en uafhængig ukrainsk stat.

Ukrainske stemmer peger på tusinder dræbt i gengældelsesangreb. Andre henviser til Operation Vistula i 1947, da Polens kommunistiske myndigheder tvangsflyttede over 140.000 personer, overvejende ukrainere. Spørgsmålet blussede op igen i maj 2026, da præsident Volodymyr Zelenskyj gav en specialenhed ærestitlen «Ukrainske oprørshærs helte». I juni meddelte Polens præsident Karol Nawrocki, at Zelenskyj skulle fratages Den Hvide Ørns Orden, landets højeste statsorden. Zelenskyj returnerede ordenen og erklærede Ukraine åbent for meningsfulde samtaler om de smertefulde kapitler i den fælles fortid.

Trods krigen graver polske og ukrainske arkæologer stadig fælles i massegrave knyttet til massakrerne i Volhynien.

Fælles kirkelig appel i juni

Den 29. juni udsendte polske og ukrainske katolske ledere en fælles tekst om nedtrapning. Underskriverne omfattede den ukrainske græsk-katolske majorærkebiskop Sviatoslav Shevchuk, kardinal Mykola Bychok samt de polske kardinaler Grzegorz Ryś, Konrad Krajewski og Kazimierz Nycz. De mindede om Johannes Paul II’s indsats for forsoning mellem nationerne og noterede smerten ved genopblussen af fjendskab, mens Ukraine stadig lider under krigen, og Polen har vist solidaritet med millioner af ukrainske søstre og brødre.

De polske biskopper efterlyser nu en ærlig historisk dialog om de mørke kapitler i relationen. De angav ikke konkrete perioder. De fastholder, at sårene kan hele, og at gensidig respekt kan sejre over dem.