I Apostolsk palads i Vatikanet stod delegationer fra to italienske præsteseminarier den 3. september foran Leo XIV. Han takkede dem for «the ‘yes’ you have spoken and continue to speak each day.» Kirken ved, at det hverken er let eller givet i denne tid.

Pius XI’s pontifikale regionale seminar i Molfetta og det interdiocesane seminar i Aversa fejrer begge jubilæer i år. Molfetta markerer hundredåret for de nuværende bygninger, bestilt af pave Pius XI, som seminariet er opkaldt efter. Aversa fejrer trehundredåret for åbningen af sin nuværende facilitet. EWTN News omtalte audiensen.

Kaldelsen er Guds frie valg

Paven knyttede præstekaldet til Guds frihed. Der findes ingen konkurrence og ingen rangorden. Det står heller ikke skrevet, at han valgte de bedste. Han valgte dem, han ville. I en kultur, der hylder personlig selvrealisering, mindede han om, at ingen af dem er der, fordi de har fortjent det. De er der alene gennem Faderens frie valg, et tegn på en kærlighed, der går forud og ikke skuffer.

Deres blotte tilstedeværelse i seminariet er et håbstegn for hele kirken. Håbet udspringer ikke af vag optimisme, men af visheden om, at Herren bliver ved med at kalde i enhver tid og på ethvert sted.

Familier og fællesskab bærer kaldet

Takken gik også til familierne. Et kald opstår sjældent uden et hjem, hvor forældre beder og tør slippe deres børn. Jesus kaldte ikke én mand, men tolv med vidt forskellige personligheder. Den åndelige træning bæres derfor af broderskab og fælles mission. Herren samler dem, så de lærer, at kirken leves i kommunion. Den tilhører ingen enkeltperson. Alle er kaldet til at elske og tjene den som ét legeme.

Formatorer og den kommende tjeneste

Til formatorerne sagde paven, at de skal være de første lærere i omsorg og broderskab. Relationerne skal være ægte, personlige og fælles, forankret i sandhed og kærlighed. De kommende præsters opgave bliver at bringe evangeliet til konkrete mennesker: familier, der kæmper for at få økonomien til at hænge sammen; unge, der pakker tasken for at søge arbejde; ældre i ensomhed; marginaliserede; og dem, der har mistet retningen i livet.

Budskabet tegnede et liv i kirkens fællesskab mere end en karriere. Kaldet begynder hos Gud, formes i hjem og uddannelse og prøves i tjenesten for andre.