I Aliquippa uden for Pittsburgh sluttede en næsten tyve år gammel praksis den 4. september. St. Titus Church holdt sin sidste traditionelle latinske messe, efter at biskop Mark Eckman havde undladt at søge forlængelse af den gældende dispens.
LifeSiteNews berettede fra stedet. Omkring 120 troende mødte frem. Kanik William Avis fra Institute of Christ the King Sovereign Priest, sognepræst ved Most Precious Blood of Jesus Parish i Pittsburgh, stod for liturgien.
Dispensen udløb uden ny ansøgning
I et brev i august meddelte biskop Eckman, at han ikke ville bede Dikasteriet for gudstjenesteliv og sakramentsdisciplin om endnu en toårig forlængelse. Hans forgænger, biskop David Zubik, havde fået sådanne tilladelser i 2022 og 2024. Eckman understregede, at ordningen fra starten var tænkt som midlertidig.
Han kaldte den ordinære romerske messe efter Andet Vatikankoncil den «unique expression of the Roman rite» og skrev, at de troende nu bør føres mod den postkonciliære ritus. Under den udløbne dispens måtte den latinske messe kun fejres tredje søndag i måneden – undtagen jul, påske og pinse – samt hver første fredag.
350 husstande og faste tal
Fællesskabet talte omkring 350 husstande. Selv med kun to messer om måneden kom 35–45 personer til første fredag og 60–90 til tredje søndag. St. Titus var den eneste faste adresse for denne messeform i området.
Fredagens messe bar præg af afslutning. I prædikenen talte kanik Avis om håb. Han skelnede mellem tillid til Gud og tillid til egen styrke og brugte blandt andet fortællingen om David og Goliat. Behovene skulle lægges i det hellige hjerte, sagde han, og nåden tages imod, når den gives.
Christus Vincit efter sidste velsignelse
Koret og menigheden sang «Christus Vincit» til sidst. Sangen markerede, at Kristus forbliver konge, selv om den latinske messe ikke længere fejres i St. Titus. Fællesskabet skal nu indrette sit gudstjenesteliv efter biskoppens rammer.
Eckman er blandt de tidlige udnævnelser under den nuværende pave. Afgørelsen følger den linje, Den Hellige Stol har lagt for den ældre ritus: midlertidige indults, ikke varig lokal ret.
