Assisi, 1226. Her døde den hellige Franciskus af Assisi, 45 år gammel, næsten blind og udmattet af forsagelser. I år mindes 800-året for hans død.
Fra rigdom til frivillig fattigdom
Franciskus blev født omkring 1181 i Assisi i en rig familie. Efter en række omvæltende hændelser begyndte han at søge Gud inderligt i sit liv. Han gav afkald på al materiel rigdom og praktiserede i stedet frivillig fattigdom for at efterligne Jesus og realisere evangeliets lære.
Hans levemåde tiltrak tidligt mange mænd og kvinder. Med tiden grundlagde han tre ordener: en for brødre, en for søstre og en for lægmænd. I dag er grenene af det franciskanske ordensstræ spredt over hele verden, hvor de forkynder troen, driver caritativt arbejde for de mest udsatte og værner om skaberværket.
Franciskus blev kendt allerede i sin levetid. Hans efterfølgelse af Kristus førte blandt andet til, at han ifølge overleveringen modtog stigmater, Kristi fem sår.
Den første betydningsfulde digtning på italiensk
Der er ikke bevaret ret meget skriftligt fra Franciskus egen hånd. Desto mere kendt er Solsangen, hans prisning af Gud for alt skabt. I sangen taler han om "broder Sol" og "søster Måne", om "broder Vind", "søster Vand" og "moder Jord". Solsangen regnes for den første betydningsfulde digtning på italiensk.
Franciskus betragtede hele skaberværket som en åbenbaring af Guds skønhed: "Lovet være du, min Herre, med hele din skabning". Alt i skabelsen betragtede han som sine søskende.
Flere århundreder senere brugte pave Franciskus strofer fra Solsangen som programerklæring i sin social- og miljøencyklika Laudato si' – om omsorgen for vores fælles hjem fra 2015. Digtet har også inspireret utallige andre, i både kristne og sekulære miljø- og sociale organisationer, der værner om naturen, fremmer biologisk mangfoldighed og arbejder for at genoprette menneskets værdighed og plads i den humane økologi.
En bøn, der rækker ud over kirken
Den såkaldte franciskanske bøn, forfattet i begyndelsen af 1900-tallet i den hellige Franciskus ånd, regnes som en af de mest reciterede bønner. Den bedes også af mennesker, der ellers sjældent beder, eller som slet ikke er kristne. Bønnen rummer et budskab, som enhver kan tage til sig, der vil leve et fredfyldt liv for sig selv og for andre.
Formodentlig er Franciskus kirkens mest kendte helgen – æret og elsket af mange, også af andre end kristne. På højtiden, den 4. oktober, beder de troende om den hellige Franciskus forbøn: at Gud fortsat bærer menneskeheden, så vi kan opleve fred i os selv og skabe fred mellem folkene og nationerne.
Artiklen er skrevet med Katolskt magasin som kilde.
