Spanien afholder parlamentsvalg den 29. november. Det oplyste statsminister Pedro Sánchez tidligere på ugen. Valget indleder en periode, hvor fire af EU's største medlemslande — inklusive Spanien — skal til stemmeurnerne.

En regering uden flertal

Sánchez' parti, Spaniens Socialistiske Arbejderparti (PSOE), har ledet en koalition siden 2023. Støtten er svag. Regeringen er afhængig af stemmer fra det højreorienterede katalanske uafhængighedsparti Junts, og det har gjort det svært at få meningsfuld politik igennem parlamentet.

Det blev tydeligt efter en sag, der kastede et uflatterende lys over boligkrisen i landet. Maricarmen Abascal, 87 år, blev sat ud af sin bolig på en båre, efter at et investeringsselskab havde købt ejendommen og hævet huslejen til et niveau, hun ikke kunne betale. Protesten blev så stor, at der til sidst blev indgået en aftale mellem Abascal og selskabet. Hun døde dog på tirsdag aften i denne uge.

I kølvandet på sagen forsøgte Sánchez at få ny boliglovgivning igennem parlamentet. Forslaget blev blokeret af det konservative Partido Popular (PP), højrepartiet Vox og Junts. Deraf valget.

Flere valg frem mod 2028

Spanien er kun begyndelsen. Frankrike går til valg i april 2027, og valg forventes i Polen i oktober 2027. Italien afholder valg næste år. Dertil kommer parlamentsvalg i Estland, Finland, Grækenland og Slovakiet.

Med den nye insurgente højre i fremmarch i Spanien, Frankrike og Italien kan EU's regeringspartier se markant anderledes ud i begyndelsen af 2028. Biskopperne har ofte været i konflikt med disse grupper, primært i indvandringsspørgsmål. Får højren mere kontrol over kontinentet, er det ikke urimeligt at forvente betydelige konsekvenser for hierarkiet.

Kirken i spænd mellem flere parter

Konflikten mellem Vox og Spaniens biskopper har tidligere været dokumenteret af det amerikanske katolske medie Crux, som er kilde til oplysningerne i artiklen. Men biskopperne har også været i modvind hos Sánchez' regering. I december i fjor krævede ærkebiskoppen af Valladolid, Luis Argüello, formand for landets bispekonference, "en tillidsafstemning, et mistillidsvotum, eller at folket kommer til orde" på grund af blokaden i parlamentet. Det blev fulgt op af en række offentlige udtalelser om, at Spaniens biskopper ikke længere bestemmer. Mindre end et år senere blev valget udskrevet.

Jesuitpræsten og professoren i moralteologi Julio Luis Martínez Martínez ved Universidad Pontificia Comillas i Madrid har fortalt Crux, at flere spørgsmål end boligkrisen præger valget: korruptionsskandalerne omkring Sánchez og hans nærmeste, "invasionen af Ceuta", amnestibeslutningen bag den katalanske folkeafstemning, indvandringen, krigstruslen i Europa samt "den grundlæggende statslige institutioners forringede tilstand".

"Nogle af disse spørgsmål er så vigtige, at jeg ikke tror, de kan holdes uden for valgkampen, selv om partierne skulle ønske det", sagde han.

Om Vox sagde Martínez, at partiet "fører en hård linje i indvandringsspørgsmålet og ikke har nogen betænkeligheder ved at male indvandrere ind som kriminelle for at vinde stemmer", hvilket "direkte strider mod kirkens moralske position". Han håbede, at et mere moderat PP ville dæmme op for Vox' mere ekstreme tendenser.

"For mig er det store spørgsmålstegn, hvordan Vox ville agere i regeringsstilling. At føre valgkamp er en ting, at regere en anden", sagde han.

De fleste meningsmålinger — men ikke alle — peger på, at PP bliver største parti, men har brug for at regere med Vox for at opnå flertal.