Basilica di San Marino fyldtes den 22. august af præster, troende og unge, da paven ankom efter mødet med republikkens regerende kaptajner. Først tilbad han det hellige sakramente sammen med forsamlingen og ærede relikvierne af den hellige Marinus.

«I’m glad to meet you in this basilica,» sagde han efter bønsøjeblikket og bad dem leve stunden som en pause på vejen i Kristi fodspor. Catholic World Report beskrev besøget i den lille indlandsstat, en af verdens ældste republikker.

Kald uden frygt for krævende valg

Talens tyngde lå hos de unge. De skulle se værdien af et liv skabt og elsket af Gud – et liv med betydning for kirken, familien og verden. Først måtte de forstå det kald, der er unikt for hver enkelt. Derefter give sig hen og investere alle gaver uden forbehold.

Ægteskab, ordensliv, præstetjeneste, erhverv samt socialt og politisk engagement nævntes som mulige veje. Frygt måtte ikke standse krævende beslutninger. Han opfordrede dem til at embrace their mission in the world og holde blikket på længslerne efter skønhed, godhed og liv i deres indre.

Han genkaldte Benedikt XVI’s besøg i 2011. Dengang advarede forgængeren mod delvise og øjeblikkelige svar, der giver kortvarig lykke, men ikke fører til sand glæde. Hjertet blev kaldt et åbent vindue mod det uendelige. «Well, dear young people: keep that window open!»

Familie som første trossted

Præster, kateketer og undervisere fik tak for et ofte skjult arbejde med unges menneskelige og kristne vækst. De støtter forældre, som bærer det første ansvar for troens overlevering. Familien er det naturlige sted, hvor evangeliet læres fra barndommen og åndes i hverdagen.

Han ønskede en uddannelsespagt, så forældre inddrages, genfinder troen og får glæde ved at give de kristne værdier videre. I en verden såret af mange konflikter kan de troendes svar kun være at gå evangeliets vej med større overbevisning.

Enhed efter basilikamødet

Mod slutningen bad han menighederne om vidnesbyrd om enhed: mellem sogne, mellem præster og lægfolk, mellem forskellige karismer og tjenester. Uden for basilikaen hilsede han de ventende og vendte sig igen til de unge.

De skulle åbne hjertets dør, lytte til Jesus Kristus og ikke frygte det, han vil sige til hver især. Drømmene kan, med Guds hjælp, sætte spor i historien og forbedre den. Friheden, forsikrede han, findes autentisk kun i Jesus Kristus.