I Virginia mistede en bachelorstuderende ved Liberty University retten til et delstatsbidrag, da hendes uddannelse fik en klart religiøs profil. Bethany Hall havde først kvalificeret sig til Virginia Tuition Assistance Grant på 5.000 dollar om året. Efter skift fra musikpædagogik via ungdomsarbejde til Music & Worship vurderede myndighederne hende som ikke længere berettiget.
Flere religiøse frihedsorganisationer har nu indgivet en petition til USA’s højesteret. De ønsker, at domstolen omgør præcedensen fra Locke v. Davey fra 2004, som har givet delstater mulighed for at holde religiøse studier ude af visse stipendieordninger. LifeSiteNews omtalte petitionen den 2. september 2026.
Bidraget faldt ved skift til Music & Worship
Hall opfyldte programmets krav, så længe studiet hed Music Education. Da retningen blev Music & Worship, stoppede støtten. Hendes advokater mener, at Virginia dermed behandler studerende forskelligt alene på grund af den religiøse brug af uddannelsen.
First Liberty Institute står bag sagen sammen med National Legal Foundation, Claybrook LLC, Troutman Pepper Locke og Alliance Defending Freedom. Blandt advokaterne er Josh Davey, den studerende, hvis sag i Washington førte til afgørelsen i 2004.
It is odious to our Constitution for a state to fund a degree in music but refuse to fund a degree in music & worship,
sagde Steven Fitschen fra National Legal Foundation. Han og kollegerne hævder, at Free Exercise-klausulen ikke tillader den form for udelukkelse, Virginia praktiserer.
Locke v. Davey fra 2004 står centralt
I Locke v. Davey afgjorde højesteret med stemmerne 7–2, at delstaten Washington lovligt kunne nægte stipendier til uddannelser, der førte til religiøs undervisning. Domstolen fandt ingen krænkelse af det første forfatningstillæg. Det nye søgsmål drejer sig om en anden uddannelsesmodel, men princippet er det samme: må en delstat finansiere en musikeksamen og samtidig stoppe støtten, når faget kobles til gudstjeneste og menighedsarbejde?
Julius Richardson, dommer ved den føderale appelret for fjerde kreds, har tidligere kaldt Locke-afgørelsen en plet på retspraksis om religionsfrihed. Han skrev samtidig, at lavere retter er bundet, indtil højesteret selv ændrer linjen.
Hvad petitionen beder om
Organisationerne kræver ifølge de foreliggende oplysninger ikke, at staten indfører religiøs undervisning. De vil have, at studerende med religiøse uddannelsesmål vurderes på samme vilkår som andre, når de i øvrigt opfylder stipendieprogrammets betingelser.
Det første forfatningstillæg forbyder staten at indføre en religion og beskytter samtidig religionsudøvelse. Konflikten drejer sig om, hvor langt en delstat må gå, når den fordeler offentlige uddannelsesmidler og knytter betingelser til den religiøse brug af pengene.
Højesteret har endnu ikke meddelt, om den tager sagen op. Et ja ville åbne en ny prøvelse af, hvordan amerikanske delstater må indrette stipendier, hvor religiøs indretning af studiet er afgørende for, om støtten bevares eller falder bort.
