Longyearbyen samlede søndag katolikker til jubilæumsmesse i Svalbard kirke. Hundrede år er gået, siden en katolsk biskop første gang fejrede messe på øgruppen. Erik Varden ledede gudstjenesten.

Blandt koncelebranterne stod pater Andrzej Kościukiewicz, sognepræst ved Vår Frue kirke i Tromsø, og pater Rafał Ochojski, stedlig delegat i Tromsø stift. Repræsentanter for Caritas og det katolske fællesskab i Tromsø deltog. Også folk fra Den norske kirke var til stede og gav dagen et økumenisk præg.

Kirken i Longyearbyen er bygget i 1957. Den tjener det katolske fællesskab, når præster og andre kirkelige repræsentanter kommer til et af verdens nordligste beboede områder. Katolsk.no berettede om taksigelsen for et århundrede med katolsk nærvær og sjælesorg.

Prædiken om arktisk landskab og sårbarhed

Varden tog udgangspunkt i Svalbards karrige landskab. Han sammenlignede den arktiske vildmark med ørkenen, som de første kristne munke søgte. De trak sig tilbage i ensomhed ikke af foragt for mennesker, men for at frigøre sig fra illusioner og møde sig selv i sandhed over for Gud. At møde sig selv betyder at stå ansigt til ansigt med egen sårbarhed.

Det moderne samfund har ofte forsøgt at fjerne sårbarheden gennem tro på teknologiske fremskridt og menneskets kontrol. På Svalbard møder den forestilling mørke, storme og afstande.

Ingstads jæger og banken på døren

Biskoppen mindedes en fortælling om den norske opdagelsesrejsende og tidligere sysselmand Helge Ingstad. I 1930'erne besøgte Ingstad en jæger, der havde levet længe isoleret i den arktiske vildmark. Manden var fysisk rask, men isolationen havde præget ham dybt. Da andre mennesker endelig dukkede op, vakte deres nærvær ifølge Ingstad noget af urolig glæde i ham.

For Varden illustrerede fortællingen menneskets livsvilkår. Han spurgte, om vi ikke alle i ganske stor grad er indrettet på et liv i ensomhed, resigneret over for mørke og stormvejr uden for døren, som vi holder godt lukket. Og længes vi alligevel ikke efter, at nogen skal komme gennem snedrevet og banke på?

Fra lang sørejse til fly og 5G

For hundrede år siden ankom man efter en møjsommelig sørejse. Omkring 900 kilometer iskoldt vand skilte øgruppen fra det norske fastland. I dag kommer besøgende bekvemt med fly og har 5G på mobiltelefonerne. Varden konstaterede med humor, at alt, der distraherer andre steder, følger med hertil.

«Alt som distraherer oss andre steder, følger oss hit», sagde han. Samtidig minder stedet om afhængigheden af andre. Den, der lever afsondret, kan holde døren lukket, men venter alligevel på et bank.